Ballerup, 13. december 2005

DBC’s Derny Grand Prix køres på torsdag (15/12) med hovedparten af den danske baneelite i Ballerup Super Arena

 

Stævnet byder også på Finaler i COLNAGO Cup, EliteParløb, 1.000 kr. handicap, Gigantjagtløbet  og meget andet. Stævnet starter kl. 19.00 – med forløb  fra kl. 18.40

DBC’s Derny Grand Prix – med 4 dernyer på banen

DBC’s Derny Grand Prix er en nyskabelse i Ballerup Super Arena. Efter nogle indledende løb skal de 4 bedst placerede køre finaleheat over 40 omgange. Hver mand har sin pacer, og første rytter i mål er vinder. Pacerne er; Hans Dalsted, Michel Laursen, Stig Gunnar Holm og Brian Dandanell

 

Favoritter til sejren er Alex Rasmussen, Team Odense Energi, Jens Erik Madsen Team Glud & Marstrand, samt genopstandne Michael Mørkøv, Team GLS. Mørkøv har ved tidligere lejligheder demonstreret flair for dernykørsel. Men feltet er rimeligt åbent, og det kan da godt være at nogle af juniorerne vil overraske.

 

COLNAGO Cup – 57 deltagere fra start

I COLNAGO Cup’en er 4 hold gået videre fra sidste stævnes kvartfinale. Stærkeste hold på papiret er Hvidovre;  med eks-landsholdsrytteren Henrik Bandsholm, superveteranen Lars Schmidt - der ved sidste års vintermesterskaber forbløffede alle ved at køre sig i nærheden af den danske elite i forfølgelsesløb, samt den tidligere A-rytter Flemming Fisker. Men der er hård modstand – bl.a. fra DBC med de 3 Ryan-Hansen brødre, samt Hillerød CK og Politiet.

 

 

Gigangtjagtløbet

I Gigantjagtløbet skal de unge køre 42 omganges jagtløb mod de ældre.

 

Sandstød på banen – uden cykel

DBC’s nyvalgte formand Michael Sandstød vil denne dag have sit første DBC stævne som formand for DBC.

 

----------------------------------------

 

Venlig hilsen

Dansk Bicycle Club